Vidste du at...
- Den første HIF-spiller, der nåede 100 kampe i HIF-trøjen, var backen Sejer Jensen. Det skete i en kamp mod Valby i foråret 1941. Sejer Jensen debuterede allerede for HIF som 18-årig den 19. august 1934 i en turneringskamp hjemme mod Hermes. Han spillede sin kamp nummer 200 for HIF den 28. august 1948 i en kamp mod Mariendal. I alt opnåede Sejer Jensen 247 kampe i HIF-trøjen.
- HIF fodbold blev i 2012 kåret til årets breddeklub, årets børneklub og såmænd også årets pigeklub.
- Thomas Frank, træner i Premier Leagueklubben Brentford og den danske landstræner Brian Riemer begge fungerede som ungdomstrænere i HIF igennem mange år.
- At ud af de 14 spillere, som i 1996 var med til at vinde det første danmarksmesterskab, var ikke færre end 10 spillere af egen avl, der var begyndt som lilleputspillere i HIF. Kun fire spillere, nemlig Jørgen Henriksen, Villy Bang Nielsen, Fritz Hansen og Knud Andersen kom til HIF udefra.
- 3 HIF-spillere har igennem tiden optrådt som anfører for det danske A-landshold. Det drejer sig om John Worbye i 1967 (8 gange), Sten Ziegler i 1979 (7 gange) og Michael Christensen i 1982 (3 gange).

- Birger Pedersen, HIF’s tidligere topspiller i en kamp for HIF’s 1. ynglinge i 1968 scorede samtlige 7 mål i storsejren på 7-0 over KFUM.
- Jette ”møver” Jørgensen, HIF håndbolds navnkundige spiller, blev den første landsholdsspiller fra HIF håndbold, da hun den 4. marts 1967 debuterede på det danske ungdomslandshold i en kamp mod Rumænien. Kampen foregik i Holland under det første officielle VM for kvinder. Jette nåede at spille 6 landskampe, inden hun faldt for aldersgrænsen til ungdomslandsholdet.
- DBU i 1970 besluttede at tillade reklamer på klubbernes trøjer. Det førte til, at HIF i 1971 skrev en såkaldt reklamekontrakt med Toms Chokoladefabrikker (i dag Toms Gruppen). Fra denne sæson og de efterfølgende 16 sæsoner, spillede HIF fodbold og senere også HIF håndbold, med det ikoniske Yankie Bar på trøjerne.
- Flemming Johansen fra HIF atletik i en lang årrække var totalt dominerende i Danmark inden for disciplinen stangspring. Han vandt sit første danske mesterskab i 1969, og i alt vandt han 9 danske mesterskaber i stangspring. I 1972 blev Flemming i øvrigt den første dansker, der sprang over 5 m.
- HIF’s tidligere succesfulde fodboldtræner, Ernst Netuka, var træner for HIF’s førstehold i 3 omgange. Første gang i 1966, hvor klubben vandt det danske mesterskab. Han vendte tilbage som træner i 1970, hvor det blev til bronzemedaljer. I den efterfølgende sæson blev det til sølvmedaljer. Endelig hentede HIF Ernst Netuka tilbage som træner 1976-78, hvor Ernst i 1978 sikrede oprykning fra 2. til 1. division.

- De Gamle Kæmper er en officiel støtteforening, som blev stiftet i 1999 af tidligere HIF-spillere bl.a. Birger Pedersen, Jørgen Klemp, Allan Rønberg, Jørgen Nielsen og Allan Hebo Larsen. Foreningen har således fejret 25-års jubilæum i 2024.
- Det i 1964 kostede 5 kr i indskud for at blive medlem af HIF’s fodboldafdeling. Herefter var kontingentet for seniorer 30 kr. halvårligt og for ungdomsmedlemmer, indtil det fyldte 19. år, 15 kr. halvårligt. I 1964 havde HIF fodbold i alt 1178 medlemmer, fordelt på 625 ungdomsmedlemmer, 150 seniorer og 343 passive medlemmer.
- Per Arild var formand for HIF håndbold fra 1960 – 1978. Han var desuden formand for HIF’s hovedbestyrelse fra 1986 til 2019. Altså en frivillig HIF-leder, der samlet ydede en stor lederindsats for HIF igennem sammenlagt 51 år.
- Hvidovres første klubemblem var en trekant med den brede ende foroven og med bogstaverne HIF skrevet fra oven og ned mod spidsen af trekanten. Det var først i august 1931 at bestyrelsen udskrev en konkurrence om et emblem. Denne konkurrence blev vundet af en Viktor Søndergaard, der står som den officielle designer af HIF’s klublogo.
- Annelise Damm Olesen i sin aktive karriere deltog i 2 olympiske lege, Mexico City i 1968 og i München i 1972. Yderligere deltog Annelise i Europamesterskaberne (både indendørs og udendørs). Hun nåede at vinde 20 danske mesterskaber inden for forskellige discipliner, og hun satte 19 danske rekorder. I 1973 var Annelise bl.a. med på HIF-holdet, der vandt det danske mesterskab for hold. Det hidtil eneste i atletikklubbens historie.
- Hvidovres spilledragt var hvide trøjer og sorte benklæder indtil juni 1953 ? På et bestyrelsesmøde den 12. juni, 1953 står der: Man vedtog at købe et sæt røde trøjer til seniorer, og dette skulle være klubbens trøjefarve for alle hold.